Spring til indhold

Information til pressen vedr. dansk formandskab for OECD’s ministermøde 2017

OECD’s årlige ministermøde afholdes den 7. og 8. juni i OECD-hovedkvarteret i Paris under dansk formandskab med Storbritannien og Australien som næstformænd. Temaet for ministermødet vil være ”Making Globalisation Work: Better Lives for All”.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil åbne ministermødet den 7. juni kl. 10.00. Udenrigsminister Anders Samuelsen vil deltage på ministermødet den 7. og 8. juni, herunder i den afsluttende pressekonference den 8. juni. Endvidere vil uddannelses- og forskningsminister Søren Pind samt skatteminister Karsten Lauritzen deltage i mødet.
Den 6. og 7. juni afholdes OECD Forum også i OECD’s hovedkvarter i Paris. Dette vil blive åbnet af Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen den 6. juni kl. 9.00. Under OECD Forum vil også minister for udviklingssamarbejde Ulla Tørnæs samt andre af de tilrejsende ministre deltage.

Pressedeltagelse
Danske medier, der ønsker at dække såvel OECD ministermøde samt Forum kan søge mere information samt akkreditering her: http://www.oecd.org/forum/home/
Deadline for registrering er den 31. maj.

For yderligere information kontakt:
Maria Westh, pressemedarbejder, tlf: 50778664