Spring til indhold

Vareeksporten i april 2018

Vareeksporten eksklusiv energivarer, skibe og fly faldt 2,0 pct. i april 2018 i forhold til marts viser den seneste sæsonkorrigerede opgørelse fra Danmarks Statistik, som blev offentliggjort i går. Væksten i marts nedrevideres samtidig fra -0,4 pct. til -1,1 pct. Årsstigningstakten, dvs. væksten de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, faldt til 2,0 pct., hvor den i forrige måned var 2,4 pct. eksklusiv energi, skibe og fly.

Faldet i april kan især henføres til lavere afsætning til USA, Kina og Tyskland, mens vareeksporten til Norge og Nederlandene steg. Set over de seneste seks måneder er vareeksporten især faldet Storbritannien og til Kina. Til USA har der været en pæn stigning set over de seneste seks måneder, men et fald på 9 pct. set over 12 måneder.

I april skyldtes faldet især en mindre afsætning af lægemidler til USA, samt maskiner til blandt andet Kina, Storbritannien og Tyskland, mens maskineksporten til gengæld steg til Norge og Sverige.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheføkonom Jacob Warburg, på tlf. 33921214/25267569 eller jacwar@um.dk

Læs mere her.