Spring til indhold

Irland som marked

Den irske økonomi er i bedring, forbrugertilliden stigende og privatforbruget spiller en stadig større rolle for fremgangen i den irske økonomi. Der er derfor gode muligheder for dansk eksport til Irland, der var Danmarks 24. største eksportmarked i 2014, hvor der blev importeret danske varer for 8 mia. kroner (1,09 mia. euro).

Den irske økonomi er i bedring og oplever høj vækst - bl.a. er Irland placeret i gruppen af de hurtigst voksende økonomier i Europa. Den økonomiske fremgang og optimisme hos forbrugerne skaber nye eksportmuligheder til landet – også for danske virksomheder.

Særligt på energi og klima-området viser irerne interesse for Danmark og danske løsninger. Dansk design og fødevarer er også populære, og der er ligeledes gode muligheder inden for både IT-, farmaceut- og byggeindustrien. Med stigende efterspørgsel og større økonomisk råderum blandt forbrugerne er Irland igen et marked med masser af potentiale for danske virksomheder.

Irland byder på gode og attraktive forhold for udenlandske virksomheder, der ønsker at komme til Irland. Nedenfor kan du finde mere information om Irland som marked, og sidemenuerne giver en beskrivelse af de økonomiske nøgletal, samt sektorer, der har særligt potentiale for danske firmaer, der ønsker at handle med Irland.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Om Irland

Irland består af 26 counties, og hovedstaden Dublin er beliggende på østkysten ved Det Irske Hav. Irsk (gælisk) og engelsk er Irlands to officielle sprog, men engelsk er det mest udbredte. Irland er medlem af EU og deres valuta er euro. For mere information om Irlands økonomi, geografi, historie og politiske system se her samt økonomiske nøgletal.

Nordirland (Ulster) består af seks nordøstlige counties og er en del af Storbritannien. Den regionale hovedstad er Belfast, der også ligger på østkysten, ca. to timers kørsel nord for Dublin.

Lighederne mellem de britiske og irske markeder er mange, men der er også forskelle. Blandt andet har hvert land sin skatte- og selskabslovgivning samt forskellig EU-støtte. Dertil har landene hver deres valuta, idet Irland er medlem af eurozonen, hvorimod man i Nordirland anvender engelske pund.

Samhandel mellem Danmark og Irland

Der er gode kommercielle relationer mellem Irland og Danmark. Den dansk-irske samhandel er relativt stor, og Irland var således Danmarks 24. største eksportmarked i 2014. Eksporten toppede i 2007, hvor irerne aftog danske varer for 8,5 mia. kroner, men tallet er sidenhen skrumpet i kølvandet på Irlands økonomiske afmatning. I 2014 eksporterede Danmark samlet set for 8 mia. kroner varer og tjenesteydelser til Irland. Den vigtigste eksportvaregruppe i 2014 var medicinske og farmaceutiske produkter, og der sås desuden en stor stigning i vareeksport af transportmidler. Den danske import fra Irland beløb sig i 2014 til 10,5 mia. kroner. Danmark importerer primært medicinske og farmaceutiske produkter samt tjenesteydelser fra Irland.

Irsk forretningskultur

At gøre forretning i Irland er næsten som at gøre forretning i Danmark, når det kommer til kontortider, påklædning, omgangstone m.m. Der er dog små kulturelle forskelle, som det er godt at være bekendt med, inden man giver sig i kast med at handle med irerne.

Irland har generelt en afslappet forretningskultur. Med hensyn til påklædning er irerne dog mere konservative, end de fleste i Danmark. Jakkesæt og slips er forventet. Det betyder dog ikke, at man ikke kan mødes i uformelle omgivelser. Det er stadig ikke unormalt, at møder afholdes på den lokale pub eller en restaurant, hvor alkoholindtaget ifm. møder normalt vil være beskedent. Irerne er nemlig meget beslutsomme i en forretningssituation. Man forventer at gøre kort proces i forhandlingssituationen.

For irske forretningsforbindelser er netværk, fortrinsvis blandt irske kontakter, normalt af stor betydning. Det gælder specielt familiefirmaer, hvor der ofte vil være flere familiemedlemmer ansat i forskellige dele af organisationen. Det gælder derfor om at blive accepteret som en del af dette netværk, hvilket bl.a. kan indebære, at man deltager i sociale begivenheder, hvis man opholder sig i landet på det pågældende tidspunkt.

Forretningsmøder starter typisk med uformel "small-talk". Dette skaber en afslappet stemning parterne imellem. Forvent at tale om vejret, sport (fodbold, rugby eller de gæliske sportsgrene) og det sociale liv. Der er kun ganske få ting, man bør undgå at spørge ind til i en forretningssituation. Her kan f.eks. nævnes alder, familiestatus, religion og holdningen til konflikten i Nordirland. Selvom mange irere er villige til at diskutere disse emner under private former, passer emnerne sig ikke til en åben diskussion i en forretningssituation. Man skal også undlade adfærd og udtalelser, der kan tolkes som arrogance.

Tiltaleformen vil i udgangspunktet være formel, men vil hurtig skifte præg pga. den indledende uformelle samtale. Man kommer hurtigt på fornavn med sine forretningspartnere. Visitkort uddeles direkte til involverede parter og gerne i starten af mødet.

Det er normalt at genoptage den uformelle snak, når den forretningsmæssige del af mødet er overstået, og alle aftaler for det videre forløb er på plads. Det er en meget vigtig og integreret del af forretningskulturen i Irland, som ofte fortsætter efter arbejdstidens ophør på den lokale pub til en fyraftens-pint

Rammebetingelser, handelsbarrierer og moms

Da Irland er en del af EU-samarbejdet, er der ikke nogen handelsbarrierer af betydning for den danske eksport til Irland. På Eksportrådets danske hjemmeside kan du finde yderligere information om udfordringerne og barriererne for dansk eksport på globalt plan. Find informationerne her.

Den irske moms ('Value Added Tax', VAT), opkræves stort set som i Danmark. Standardsatsen er 23 %, men der er en række varer, der er momsfritaget, f.eks. føde- og drikkevarer, medicin og børnetøj. Et udenlandsk selskab, som opererer midlertidigt i Irland med henblik på at sælge tjenesteydelser eller varer, har pligt til at lade sig momsregistrere ved de irske myndigheder uanset værdien af omsætningen i Irland. Yderligere information kan findes hos de irske skattemyndigheder, Irish Tax and Customs.

Fold alle afsnit ud
Fold alle afsnit ind

Eksportrådet på ambassaden kan kontaktes dagligt mellem kl. 9:00-16:00 på telefon +353 1 475 6404 eller dubamb@um.dk.

 

Møder kun efter forudgående aftale.