Spring til indhold

Opkommende events i Irland

Energy Show 2018

Baseret på en succesfuld deltagelse med tre danske virksomheder sidste år, vil Den Danske Ambassade gerne invitere til at deltage i Energy Show 2018. Vi ser potentiale for, at kunne tiltrække endnu mere opmærksomhed ved dette års Energy show.

Erfaring fra tidligere messe-deltagelse har vist, at deltagelse som en del af den danske pavillon er et stærkt trækplaster for de irske virksomheder.

 

Messen foregår d. 18.-19. april 2018 i Dublin og afholdes af Sustainable Energy Authority of Ireland (SEAI). Messen vil give jer et indblik i markedsudviklingen og mulighederne på det irske marked for vedvarende energi og energieffektivisering. Desuden vil I få mulighed for at opbygge relationer til de største irske aktører og energiselskaber på området.

 

Irland står forsat overfor omfattende investeringer i grøn omstilling, hvis landet skal nå sine klimamål for både 2020 og 2030. Som et led heri lancerede den irske regering i 2015 en 15-årig strategiplan, der har til formål at erstatte fossile brændstoffer med bæredygtige energiløsninger i den irske energisektor.

Irland har i forlængelse heraf et stort potentiale og ønske om at udvikle den vedvarende energisektor. Der er derfor gode muligheder for danske virksomheder, som kan tilbyde stærke kompetencer og innovative løsninger inden for vedvarende energi, energieffektivitet samt energilagring og transmission.

 

Energy Show havde over 5.500 besøgende i 2017, hvilket er en 17% stigning fra 2016. Det er en oplagt indgang til det irske energimarked for danske virksomheder, der er interesseret i at udvide deres netværk og knytte kontakter til centrale aktører inden for branchen.

Feedback fra deltagelse på denne og andre messer, har været at den danske pavillon har tiltrukket manges interesse, idet Danmark er kendt for en stærk grøn omstilling, høj kvalitet og stærke, innovative produkter. Flere af de irske virksomheder og aktører gik derfor specifikt efter ambassadens pavillon i 2017.

Ud over standpladsen, vil ambassaden gennem lokal viden og erfaring, samt brug af ambassadens stærke netværk arrangere to møder med brancheeksperter, virksomheder eller lignende for at give indblik i muligheder og barriere for jeres produkt på det irske marked. Hvis I har specifikke ønsker, er det også muligt at tilføje yderligere møder.

  

Se venligst Energy Show highlights 2017, samt Den Danske Ambassades egen video.

 

Se desuden også seneste nyt angående den irske støtteordning for vedvarende varme.

 

Deltagere arrangerer selv transport og logi. SAS, Norwegian og Ryanair har daglige direkte afgange mellem København og Dublin eller med enkelt skift f.eks. via UK, Tyskland eller Holland. Ambassaden er behjælpelig med informationer om overnatningsmuligheder. Deltagere afholder selv udgifter til transport, kost og logi. 

 

Sidste frist for tilmelding er mandag 19. februar 2018.

 

For yderligere information, spørgsmål og priser kontakt venligst:

  

Tina Smedegaard

TINSME@UM.DK

Tlf: +353 1475 6535

 

The Trade Council på ambassaden kan kontaktes dagligt mellem kl. 9:00-16:00 på telefon +353 1 475 6404 eller dubamb@um.dk.

 

Møder kun efter forudgående aftale.