Gå til indhold

Prinsessereglen

Børn født indenfor ægteskab af en dansk mor og en udenlandsk far i perioden fra 1. januar 1961 til 31. december 1978 fik ikke dansk statsborgerskab ved fødslen. Derimod havde de danske mødre mulighed for at indgive en erklæring om, at deres barn skulle have dansk statsborgerskab, jf. s. 2(2) af Act. No. 117 af 19. marts 1978. For de børn hvis moder ikke indgav denne erklæring, og som derfor ikke er danske statsborgere, er der mulighed for at ansøge om dansk statsborgerskab ved naturalisation jf. ”prinsessereglen”.

Nogle af de generelle krav for at opnå statsborgerskab gælder også for ansøgere jf. ”prinsessereglen”. Hvis ansøger er dømt for en forbrydelse kan dette forhindre eller udsætte muligheden for at opnå statsborgerskab, og ansøger må ikke skylde penge til den danske stat.

Derudover er det et krav, at ansøger kan deltage i en almindelig samtale på dansk. Det er ikke et krav, at ansøger kan læse eller skrive dansk. Der er således ikke krav om, at ansøger består indfødsretsprøven. Ansøger skal have opholdt sig i Danmark, i et omfang der viser et tilhørsforhold til landet. Generelt anses det for at være tilstrækkeligt, hvis ansøger samlet set har opholdt sig i Danmark omtrent 1 år før ansøger fyldte 22 år. Det er ikke et krav, at ansøger bor i Danmark.

For at opnå statsborgerskab ved naturalisation skal ansøger frasige sit tidligere statsborgerskab, såfremt dette er muligt. Der er dog en undtagelse, hvis ansøger har statsborgerskab i det land han/hun bor i. Dette betyder, at f.eks. en irsk statsborger, der bor i Irland, ikke behøver opgive sit irske statsborgerskab for at opnå dansk statsborgerskab jf. prinsessereglen. Ansøgningsskemaet kan downloades fra Integrationsministeriets hjemmeside her.

Ansøgningen behandles af Integrationsministeriet og det tager ca. 3 måneder.

Bemærk venligst, at ovenstående kun er en vejledning. Ambassaden anbefaler, at ansøger tjekker op på ovenstående information i forbindelse med ansøgning, da reglerne kan ændre sig, uden at ambassaden bliver underrettet herom.

Yderligere information kan findes på Integrationsministeriets hjemmeside, eller ved at kontakte ministeriet:

Integrationsministeriet
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. +45 33 95 42 70
E-mail: [email protected]