landefakta

Historie og religion

De ældste spor af mennesker i Irland er ca. 8.000 år gamle. Siden har folkevandringer – af keltere, vikinger, normannere og briter – bidraget til at befolke øen. I 1169 erobrer kong Henry d. 2 sammen med den normaniske hær Irland, hvilket indleder en periode på over 750 år med britisk herredømme. Irland opnåede, efter en toårig uafhængighedskrig fra 1919-21, endelig sin uafhængighed i 1922. Krigen resulterede i etableringen af den irske fristat ved Den Anglo-Irske Traktat i januar 1922. Traktaten medførte en deling af den irske ø i de 26 grevskaber, som i dag udgør republikken Irland, og de seks grevskaber i provinsen Ulster, der i dag udgør den britiske provins, Nordirland. Det var dog ikke alle, der var tilfredse med resultatet og der udbrød derfor en kortvarig men blodig borgerkrig mellem modstandere og tilhængere af den Den Anglo-Irske Traktat, som i 1923 endte med opretholdelsen af traktaten. Borgerkrigen satte dybe sår i den irske befolkning, som stadig kan præge politikken i dag.

I midten af 1800-tallet blev Irland ramt af stor hungersnød, den såkaldte ’The Great Famine’. I årene 1845-1852 blev befolkningstallet (for hele øen) reduceret fra ca. otte mio. til fem mio. Omkring én mio. irere døde af sult og to mio. emigrerede til især Nordamerika og Storbritannien. Denne bølge af emigration er i varierende grad fortsat lige siden. Befolkningstallet i 1961 var således nede på historisk lave 2,8 mio. Det var først i 1990'erne, at Irland atter oplevede nettoindvandring. Siden 1996 er befolkningstallet steget fra 3,6 mio. til 5,1 mio. i 2022. I dag oplever Irland en nettoimmigration.

Hverdagssproget er engelsk, men irsk (en gren af gælisk) er jf. forfatningen det officielle førstesprog. Irsk er obligatorisk i skolen, og ca. 1,7 mio. har et grundlæggende kendskab til sproget – det er dog kun omkring 1,8 % af befolkningen, som taler det dagligt.

Irland har i mange år været et klassisk katolsk land og ca. 78 % af befolkningen tilhører stadig den romersk-katolske kirke. Kirkens indflydelse på det irske samfund er dog faldet betydeligt i de senere år. Den katolske kirke har længe været en central del af den irske identitet, og har spillet en betydelig rolle på adskillige samfundsområder og haft en stor indflydelse på den offentlige mening. Udfaldet af de seneste folkeafstemninger om fri abort og liberalisering af skilsmisseloven tyder dog på, at kirkens indflydelse er aftagende. I 2018 stemte 64,5 % for fri abort i Irland, og i 2019 stemte 82% af den irske befolkning for en liberalisering af skilsmisseloven.

Økonomi og handel

Irsk økonomi og samfund har de seneste tre årtier gennemgået en voldsom udvikling. Fra midten af 1990'erne og frem til 2007 oplevede Irland en stor vækstperiode, hvis omfang bedst kan sammenlignes med udviklingen i de boomende tigerøkonomier i Asien. Vækstperioden fik derfor tilnavnet 'Den Keltiske Tiger'. Da verdensøkonomien og boligboblen bristede i 2007, fik det alvorlige konsekvenser for den irske økonomi. I løbet af 2010 stod det klart, at den irske økonomi var på grænsen til kollaps og i november 2010 fik Irland en treårig lånepakke fra EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond på 85 mia. euro. I forlængelse af lånepakken gennemførte den irske regering et hårdt genopretningsprogram, som blandt andet bestod af omfattende reformer i den offentlige sektor. I december 2013 trådte Irland formelt ud af låneprogrammet og genvandt herved sin økonomiske suverænitet.

Siden finanskrisen og frem til i dag har den irske økonomi igen oplevet høj vækst. Privatforbruget har været stigende og efterspørgslen høj, hvorfor Irland i dag er det europæiske land med den højeste vækst. Den irske vækst målt i BNP var 3,4% i 2020 til trods for coronapandemien. I 2021 var den helt oppe på 13,4% og i 2022 var den på 12,1%. Internationalt set ligger Irland på en tredjeplads over økonomier med det største BNP pr indbygger.

Irland er blandt de mest globaliserede økonomier i verden, hvor udenlandske investeringer samt eksport af varer og tjenesteydelser er afgørende for økonomien. Irland har et attraktivt erhvervsklima, og en lang række multinationale selskaber såsom Microsoft, Google, Apple, LinkedIn og IBM har deres europæiske hovedkontorer i Dublin, som er blevet en global teknologihub. Over 300.000 er ansat af multinationale selskaber i Irland og de udenlandske investeringer stiger fortsat. En anden stor sektor er farmaindustrien, hvor de 10 største farmaceutiske virksomheder i verden har produktion i Irland.

De kommercielle relationer mellem Irland og Danmark er i vækst. Irland var Danmarks 22 største eksportmarked i 2022 med en samlet eksportindtægt på 21,2 mia. kroner. De vigtigste eksportvaregrupper i 2022 var medicinske og farmaceutiske produkter. Den danske import fra Irland beløb sig i 2022 til 32,2 mia. kroner. Danmark importerer primært medicinske og farmaceutiske produkter samt tjenesteydelser fra Irland.

Det politiske system

Den irske forfatning er fra 1937, og Irland er en demokratisk styret republik. Landets formelle statsoverhoved er præsidenten, der vælges for en 7-årig periode ved direkte valg. Præsidenten kan genvælges én gang. Den irske præsident har beføjelser svarende til en konstitutionel monark, som vi kender det fra Danmark. Præsidenten spiller dog i nogle henseender en større rolle i den politiske sfære. Ved det seneste irske præsidentvalg i oktober 2018 blev Labour-veteranen Michael D. Higgins genvalgt som Irlands 9. præsident for en anden periode. Higgins er professor i sociologi, digter og tidligere kulturminister.

Det irske parlament hedder Oireachtas og består af to kamre, hhv. Dáil Éireann (underhuset), der består af 158 folkevalgte medlemmer, og Seanad (senatet), der er overhuset, bestående af 60 medlemmer, som udpeges på forskellig vis. Dáil Éireann er det mest magtfulde af de to kamre og den egentlige lovgivende magt i Irland. Medlemmerne vælges i 40 valgkredse gennem ’enkelt overførbar stemme’, der på engelsk benævnes ’the single transferable vote’. Seanad er derimod alene et rådgivende organ og har ingen vetoret for så vidt angår lovgivning. Seanad kan dog udsætte lovforslag i op til 90 dage efter forslagets vedtagelse i Dáil Éireann og komme med ændringsforslag. Dáil Éireann er ikke forpligtet til at inddrage senatets anbefalinger. Medlemmerne af Seanad er ikke folkevalgte men udpeges af Taoiseach (den irske premierminister), interesseorganisationer, og universiteterne.

Den udøvende magt ligger hos regeringen, der i henhold til forfatningen maksimalt må bestå af 15 kabinetsministre med Taoiseach som regeringschef. Den irske statsform er baseret på positiv parlamentarisme, og regeringen skal derfor have flertal i parlamentet. Regeringsapparatet er stærkt centraliseret, og Irland styres derfor hovedsagligt fra Dublin. Den dømmende magt ligger hos de irske domstole, der er politisk uafhængige. Retssystemet er bygget op efter britisk forbillede (Common Law-systemet), hvor retsudviklingen i høj grad foregår hos domstolene.

Indenrigspolitik

Den 8. februar 2020 var der valg til Dáil Éireann (det irske underhus). Efter valget var der ikke nogen klar arvtager af regeringsmagten, idet de tre største partier (Sinn Féin, Fianna Fáil og Fine Gael) hver fik mellem 35 og 38 mandater. Mindst to af partierne var derfor nødsaget til at gå i koalition med hinanden for at kunne danne flertal. Efter omfattende forhandlinger blev Fine Gael, Fianna Fáil og Det Grønne Parti enige om et regeringsgrundlag. Regeringsprogrammet indebar et lidt usædvanligt premierminister skifte halvvejs i valgperioden. Den 27. juni 2020 blev leder af Fianna Faíl, Micheál Martin valgt som Taoiseach (irsk premierminister), hvorefter lederen af Fine Gael Leo Varadkar overtog posten den 17. december 2022.

Leo Varadkar meddelte d. 20. marts 2024 at han træder tilbage som Taoiseach. Simon Harris blev formelt valgt som Taoiseach d. 9. april af parlamentet.

Se valgresultatet for valget i februar 2020 opsummeret nedenfor:

Forholdet til EU

Irland blev sammen med Danmark og UK medlem af EF i 1973. Irland var et af de fattigste EU-lande på dette tidspunkt og nød derfor godt af landbrugsstøtten og af finansielle tilskud fra EU´s strukturfonde. EU har derfor haft stor indflydelse på udviklingen af det irske samfund og spillede en stor rolle i fredsprocessen mellem Irland og Nordirland, hvor EU har fremmet både den økonomiske og politiske integration. Irland er gået fra at være det fattigste EU-land i 1973 til at være et af EU’s rigeste lande i dag.

Gentagende EURO-barometer-undersøgelser viser, at et stort flertal af irerne mener, at EU-medlemskabet er gavnligt for Irland. Tilslutningen til EU er forøget i kølvandet af Brexit. Irland har flere forbehold i EU, herunder et retsforbehold, der i modsætning til Danmarks retsforbehold er en tilvalgsordning. På grund af Irlands (eneste) landegrænse med Storbritannien, deltager Irland ikke i Schengen-aftalen, men indgår i stedet i Common Travel Area (CTA) med Storbritannien. Det fælles rejseområde har eksisteret mellem Nordirland og Irland siden grundlæggelsen af den irske fristat i 1922.

Brexit og Nordirland

Irland er det EU-land, der har oplevet de væsentligste konsekvenser af Brexit på grund af de tætte bånd til UK både økonomisk, handelsmæssigt og politisk. Konkret har man set, at Irland samlet set er begyndt at handle forholdsmæssigt mindre med Storbritannien og er begyndt at handle mere med særligt andre europæiske lande. Ændringerne i handelsstrømmene kommer som følge af irske virksomheders ønske om at undgå told, afgifter, papirarbejde, og leveringsforsinkelser på varer fra Storbritannien.

En anden grund til, at Brexit har haft så stor betydning i Irland, skyldes de udfordringer Brexit medførte for opretholdelsen af Langfredagsaftalen og mere specifikt den åbne grænse mellem Irland og Nordirland.  Langfredagsaftalen (også kendt som Belfastaftalen) af 1998 mellem Storbritannien og Irland genindførte lokalt selvstyre i Nordirland.  Aftalen endte den langvarige konflikt, som herskede i Nordirland fra 1968-1998 (også kendt som the Troubles), og er den dag i dag stadig grundlaget for fred i regionen. Aftalen placerer Nordirlands forfatningsmæssige status i hænderne på borgerne, og et flertal vil gennem en folkeafstemning, i såvel Nordirland som i Irland, kunne beslutte sig for et forenet Irland. Borgere født i Nordirland kan identificere sig som irske, britiske eller begge dele. Langfredagsaftalen medførte yderligere, at der ikke eksisterer nogen fysisk grænse mellem Irland og Nordirland.

Grænsen mellem Irland og Nordirland, og bevarelsen af Langfredagsaftalen, var et afgørende element af Brexitforhandlingerne mellem EU og UK, som i 2021 endte med, at man indførte Nordirland-protokollen. Protokollen indebærer, at Nordirland fortsat vil være tilknyttet EU’s toldunion, og at import til Nordirland som udgangspunkt vil være dækket af EU’s toldsatser og -regler. Modellen indebærer, at man undgår kontrol på selve grænsen mellem Irland og Nordirland, og at kontrol i stedet vil ske mellem Nordirland og resten af Storbritannien. Dermed opretholdes Langfredagsaftalen og grænsen mellem Irland og Nordirland kan forblive åben.

Nordirland-protokollen blev dog efter indførelse mødt af meget modstand fra UK og pro-britiske borgere i Nordirland, da de følte af Nordirland i højere grad var afskåret fra resten af Storbritannien. Det ledte til, at EU og UK i starten af 2023 kunne præsentere en principaftale inden for Nordirland-protokollen (kaldet Windsorrammen). Den nye principaftale skal gøre Nordirland-protokollen mere smidig ved blandt andet at indføre en såkaldt ”grøn bane” mellem Nordirland og resten af Storbritannien. Denne grønne bane skal sikre at vare, som rejser inden for Storbritannien og dermed ikke krydser grænsen mellem Irland og Nordirland, kan transporteres uden told og grænsekontrol. Dermed fastslås Nordirlands plads i Storbritanniens indre marked.

Neutralitetspolitik

Irland har fastholdt militær neutralitet siden 1939, og er således ikke medlem af NATO, men har i mange år deltaget i fredsbevarende FN-missioner. Efter krigen i Ukraine har sikkerhedspolitik og neutralitet været meget omdiskuteret i Irland, men for det nuværende er der intet som tyder på, at Irland vil opgive neutraliteten og blive medlem af NATO. Det er til gengæld blevet besluttet at øge forsvarsbudget med 50% frem mod 2028. I dag ligger Irlands forsvarsbudget på omkring 0,4% af BNP. Irland fastholder at være militært neutrale men ikke politisk neutrale. Det betyder blandt andet, at de har erklæret at være på Ukraines side i krigen, hvor de støtter med humanitær hjælp men ikke i form af våben. Irland har også taget imod et betydeligt antal af ukrainske flygtninge relativt til landets størrelse.

Det er kendetegnende for irsk udenrigspolitik, at FN-samarbejdet prioriteres højt og Irland var valgt medlem af FN’s sikkerhedsråd i 2021 og 2022. Derudover har udviklingsbistanden også været stigende de seneste år og det er regeringens mål at nå op på 0,7% af BNI på linje med FN´s målsætning for udviklingsbistanden inden 2030.