Gå til indhold

landefakta

Du kan nedenfor danne dig et hurtigt overblik over det irske samfund og læse mere uddybende beskrivelser af forskellige aspekter ved Irland ved at klikke dig ind på emnerne under tabellen.
Geografi
Hovedstad Dublin (1,3 mio. indbyggere)
Areal 70.284 km2
Indbyggertal 4,9 mio. indbyggere (2019)
Befolkning Overvejende af keltisk oprindelse
Sprog Irsk (gælisk) og engelsk er landets to officielle sprog. Engelsk er dog mest udbredt.
Religion 78 % romersk-katolsk, 10 % ikke-religiøse, 4 % protestantisk
Økonomi
Valuta Euro
BNP pr. indbygger € 78.482  (2020)
Vækst i BNP 3,4 % (2020)
Arbejdsløshed 5,7 % (2020)
Regering
Statsoverhoved Præsident Michael D. Higgins
Regering Koalitationsregering bestående af det socialliberale Fianna Fáil, det liberal-konservative Fine Gael samt centrumpartiet Det Grønne Parti.
Statsminister (Taoiseach) Micheál Martin (Fianna Fáil)

Historie og geografi

Irland har en relativ ung befolkning, hvoraf ca. 33 % er under 25 år (EU gns. er på 28 %) og ca. 65 % er i den erhvervsaktive alder (15-64 år). De største byer er Dublin (ca. 1,3 mio. indbyggere – hvoraf ca. 500.000 i Dublin City), Cork (210.000 indbyggere), Limerick (knap 95.000), Galway (knap 80.000), og Waterford (ca. 53.000).

Hverdagssproget er engelsk, men irsk (en gren af gælisk) er ifølge forfatningen det officielle førstesprog. Irsk er obligatorisk i skolen, og ca. 1,7 mio. har et grundlæggende kendskab til sproget – det er dog kun omkring 1,8 % af befolkningen, som taler det dagligt. 78 % af befolkningen tilhører den romersk-katolske kirke. Kirkens indflydelse på det irske samfund er dog faldet betydeligt i de senere år.

De ældste spor af mennesker i Irland er ca. 8.000 år gamle. Siden har folkevandringer – af keltere, vikinger, normannere og briter – bidraget til at befolke øen. Normannernes ankomst i anden halvdel af det 12. århundrede indledte det britiske overherredømme i Irland, der kom til at vare ved de følgende 700-800 år. Irland opnåede, efter en toårig uafhængighedskrig fra 1919-21, endelig sin uafhængighed i 1922. Krigen resulterede i etableringen af den irske fristat ved den anglo-irske traktat i januar 1922. Traktaten medførte en deling af den irske ø i de 26 grevskaber, som i dag udgør republikken Irland, og de seks grevskaber i provinsen Ulster, der i dag udgør den britiske provins, Nordirland.

I midten af 1800-tallet blev Irland ramt af stor hungersnød, den såkaldte ’The Great Famine’. I årene 1845-1852 blev befolkningstallet (for hele øen) reduceret fra ca. otte mio. til fem mio., hvor cirka en mio. irere døde af sult og to mio. emigrerede til især Nordamerika og Storbritannien. Denne bølge af emigration er i varierende grad fortsat lige siden. Befolkningstallet i 1961 var således nede på historisk lave 2,8 mio. Det var først i 1990'erne, at Irland atter oplevede nettoindvandring. Siden 1996 er befolkningstallet steget fra 3,6 mio. til 4,6 mio. i 2015. I løbet af den økonomiske krise i 2008-2013 begyndte irerne igen at emigrere. De foretrukne destinationer er – ud over USA og Storbritannien - Australien, Canada og New Zealand. Denne tendens er dog vendt igen.

Økonomi

Irsk økonomi og -samfund har de seneste to årtier gennemgået en voldsom udvikling. Fra midten af 1990'erne og frem til 2007 har landet oplevet en vækstperiode, hvis omfang bedst kan sammenlignes med udviklingen i de boomende tigerøkonomier i Asien. Vækstperioden fik derfor tilnavnet 'Den Keltiske Tiger'. Da verdensøkonomien og boligboblen bristede i 2007, fik det alvorlige konsekvenser for den irske økonomi. I løbet af 2010 stod det klart, at den irske økonomi var på grænsen til kollaps og i november 2010 fik Irland en treårig lånepakke fra EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond på 85 mia. euro. Danmark har via bilaterale lån finansieret 0,4 mia. euro af låneaftalen. I forlængelse af lånepakken har den irske regering gennemført et hårdt genopretningsprogram, som blandt andet består af omfattende reformer i den offentlige sektor. Siden 2008 er der gennemført budgetforbedringer i Irland for mere end 31 mia. euro. I december 2013 trådte Irland formelt ud af låneprogrammet og genvandt herved sin økonomiske suverænitet.

 

Den irske økonomi oplever høj vækst, og er blandt de højeste i eurozonen. Privatforbruget er stigende og efterspørgslen er høj, hvorfor Irland også er placeret i gruppen af de hurtigst voksende økonomier i Europa. Den irske vækst målt i BNP var 3,4% i 2020 til trods for coronapandemien.

 

Irland er blandt de mest globaliserede økonomier i verden, hvor eksport af varer og tjenesteydelser er afgørende for økonomien. Irland har et godt erhvervsklima, og en række multinationale selskaber såsom Google, Apple, LinkedIn og IBM har deres europæiske hovedkontorer i Dublin, hvor de fortsat udvider deres aktiviteter. Herudover har de 10 største farmaceutiske virksomheder i verden produktion i Irland.

 

Der er gode kommercielle relationer mellem Irland og Danmark. Irland var Danmarks 25. største eksportmarked i 2018. Eksporten toppede i 2007, hvor irerne aftog danske varer for 8,5 mia. kroner. Tallet er sidenhen skrumpet i kølvandet på Irlands økonomiske afmatning. I 2018 eksporterede Danmark dog samlet set for 4,8 mia. kroner varer og tjenesteydelser til Irland. De vigtigste eksportvaregrupper i 2018 var vinddrevne elektriske generatorer og farmaceutiske produkter. Den danske import fra Irland beløb sig i 2018 til 6,1 mia. kroner. Danmark importerer primært farmaceutiske produkter samt tjenesteydelser fra Irland.

Det politiske system

Den irske forfatning er fra 1937, og Irland er en demokratisk styret republik. Landets officielle navn er ”Ireland” og ikke, som mange ellers tror, ”Republic of Ireland”. Landets irske navn er ”Eire”, men det bruges primært i forbindelse med officielle, irsk-sprogede arrangementer.

 

Landets formelle statsoverhoved er præsidenten, der vælges for en 7-årig periode ved direkte valg. Præsidenten kan genvælges én gang. Den irske præsident har beføjelser svarende til en konstitutionel monark, som vi kender det fra Danmark. Præsidenten spiller dog i nogle henseender en lidt større rolle i den politiske sfære. Ved det seneste irske præsidentvalg i oktober 2018 blev Labour-veteranen Michael D. Higgins genvalgt som Irlands 9. præsident for en anden periode. Higgins er professor i sociologi, digter og tidligere kulturminister.

 

Det irske parlament hedder Oireachtas og består af to kamre, hhv. Dáil Éireann, som er underhuset, der består af 158 folkevalgte medlemmer, og Seanad (senatet), der er overhuset, bestående af 60 medlemmer, som udpeges på forskellig vis.

 

Dáil Éireann er det mest magtfulde af de to kamre og den egentlige lovgivende magt i Irland. Medlemmerne vælges i 40 valgkredse gennem ’enkelt overførbar stemme’, der på engelsk benævnes ’the single transferable vote’. Vælgerne giver kandidaterne i deres pågældende valgkreds en prioriteret rækkefølge. "1" ud for favoritten, "2" ud for andenfavoritten osv. Vælgerne behøver ikke at prioritere alle kandidaterne. Hvis en kandidat har flere 1. prioritetsstemmer end kvoten, så går kandidaten videre. Hvis der ikke er nogen kandidater, der har stemmer nok, så går kandidaten med færrest 1. prioritetsstemmer ud, og kandidatens stemmer fordeles på deres andenprioriteter. Dette vil før eller siden medføre, at en kandidat har flere stemmer i sin bunke end kvoten. 

 

Seanad er alene et rådgivende organ og har ingen vetoret for så vidt angår lovgivning. Seanad kan dog udsætte lovforslag i op til 90 dage efter forslagets vedtagelse i Dáil Éireann og komme med ændringsforslag. Dáil Éireann er ikke forpligtet til at inddrage senatets anbefalinger. Taoiseach, den irske premierminister, udpeger 11 af senatets 60 medlemmer. Af de resterende medlemmer vælges 43 blandt repræsentanter for forskellige faglige og kulturelle interesseorganisationer, mens seks vælges af universiteterne. Senatet har længe været genstand for kritik i den irske offentlighed, idet mange mener, at det er et overflødigt og omkostningsfuldt organ. Men ved folkeafstemning den 4. oktober 2013 stemte et flertal af irerne imod et forslag fra regeringen om at nedlægge senatet (51,7 % stemte nej og 48,3 % stemte ja). Regeringen arbejder nu i stedet for at reformere senatet.

 

Den udøvende magt ligger hos regeringen, der i henhold til forfatningen maksimalt må bestå af 15 kabinetsministre med Taoiseach som regeringschef. Den irske statsform er baseret på positiv parlamentarisme, og regeringen skal derfor have flertal i parlamentet. Regeringsapparatet er stærkt centraliseret, og Irland styres derfor hovedsagligt fra Dublin. Den dømmende magt ligger hos de irske domstole, der er politisk uafhængige. Retssystemet er bygget op efter britisk forbillede (Common Law-systemet), hvor retsudviklingen i høj grad foregår hos domstolene.

Indenrigspolitik

Den 8. februar 2020 var der valg til Dáil Éireann (det irske underhus). Valget blev udskrevet før tid, da der var udsigt til, at en mistillidsafstemning mod den tidligere sundhedsminister, Simon Harris, fra det liberal-konservative parti Fine Gael ville blive gennemført. Ved valget i 2020 blev det nationalistisk-ventreorienteredeparti Sinn Féin udråbt som valgets vinder. Partiet oplevede en fremgang på 15 mandater. Partiet – som har historiske forbindelser til det paramilitære IRA – har tidligere levet en tilbagetrukken rolle i irsk politik. Det siddende regeringsparti Fine Gael blev derimod udråbt som valgets taber, idet de mistede 12 mandater. Det republikansk-socialliberale parti Fianna Fáil mistede 7 mandater. Nogen klar arvtager af regeringsmagten kunne ikke findes, idet Fine Gael, Fianna Fáil og Sinn Féin fik hver mellem 35 og 38 mandater. Mindst to af partierne var derfor nødsaget til at gå i koalition med hinanden.

 

Se valgresultatet for valget i februar 2020 opsummeret nedenfor:

Dáil seats

Fianna Fáil

 

23.125%

Sinn Féin

 

23.125%

Fine Gael

 

21.875%

Green

 

7.500%

Labour

 

3.750%

Social Democrats

 

3.750%

Solidarity–People Before Profit

 

3.125%

Aontú

 

0.625%

Independents 4 Change

 

0.625%

Ceann Comhairle

 

0.625%

Independent

 

11.875%


First-preference vote

Sinn Féin

 

24.53%

Fianna Fáil

 

22.18%

Fine Gael

 

20.86%

Green

 

7.13%

Labour

 

4.38%

Social Democrats

 

2.90%

Solidarity–People Before Profit

 

2.63%

Aontú

 

1.90%

Independents 4 Change

 

0.39%

Others

 

0.90%

Independent

 

12.20%

De efterfølgende regeringsforhandlinger blev kompliceret af, at de tre største partier (Fine Gael, Fianna Fáil og Sinn Féin) kategorisk afviste af gå i regering sammen. Fianna Fáil og Fine Gael har traditionelt været politiske rivaler. En rivalisering som går helt tilbage til tiden fra den irske borgerkrig i 1920’erne, hvor partierne var stridende parter. Partierne har, trods enighed på mange politikområder, aldrig før 2020 dannet regering sammen.

 

Efter omfattende forhandlinger blev partierne i juni enige om et regeringsgrundlag – og den 26. juni 2020 blev en trepartisregering bestående det liberal-konservative parti Fine Gael, det republikansk-socialliberale parti Fianna Fáil og centrumpartiet Det Grønne Parti dannet for første gang i irsk historie. Den 27. juni 2020 blev leder af Fianna Faíl, Micheál Martin valgt som Taoiseach (irsk premierminister). Micheál Martin vil forblive Taoisearch indtil december 2022, hvor lederen af Fine Gael vil overtage posten.

 

Håndtering af Covid-19 pandemien har præget regeringens første år. Irland har haft omfattende nedlukninger og restriktioner, og har i alt haft tre nedlukningsperioder, hvor store dele af samfundet har været lukket ned. Den irske regering introducerede en niveauinddelt Covid-19 strategi i september 2020. Med strategien gik Irland fra kortsigtet krisestyring til mellemlang risikostyring kombineret med tiltag og hjælpepakker for berørte. Strategien skitserede, hvilke restriktioner, der var gældende inden for 5 inkrementelt stigende risiko-scenarier. 

Størstedelen af befolkningen har støttet omfanget af Covid-19 restriktionerne og regeringens håndtering af pandemien. Regeringen er dog gentagne gange blevet kritiseret for deres kommunikationsstrategi under coronakrisen.Den irske økonomi oplever høj vækst og er placeret i gruppen af de hurtigst voksende økonomier i Europa til trods for Covid-19 pandemien. Regeringen har dog stadig ydet et for Irland rekordhøjt niveau af arbejdsløshedsunderstøttelse på EUr 38 mia., som dog er den laveste andel på EU-niveau. 

Den irske regering offentliggjorde en samlet økonomisk genopretningsplan i juni 2021. Planen skitserer en udfasning af landets Covid-19 understøttelsesordninger, kommende offentlige investeringer og reformer, økonomisk genopretning og jobskabelse.
Økonomien skal have et bæredygtigt og holdbart, men dog et noget konservativt løft, der ikke (igen) gældsætter landet i et omfang som under finanskrisen og dermed udgør en risiko for fremtidige nedskæringer. Den irske genopretningsplan har et stærkt fokus på at hjælpe folk tilbage på arbejdsmarkedet. Grøn omstilling, digitalisering og uddannelse og kompetenceudviklingen er stærke politiske prioriteter. Virksomheder og borgere skal være på forkant med fremtidens marked og arbejdsmarked, herunder bæredygtige, grønne og digitale tendenser.

Den voksende boligkrise fylder også meget på den indenrigspolitiske scene. Der er stor boligmangel i Irland, særligt i de større byer og boligpriserne tordner forsat i vejret. Samtidig er en stor andel af den almene boligmasse i dårlig stand.
 Regeringen har en ambition om, at alle skal sikres en bolig af god kvalitet, der er til at betale. Derudover skal den eksisterende boligmasse klimaoptimeres.

Det irske sundhedsvæsen blev i maj 2021 ramt af det værste ransomware-cyberangreb mod den irske stat nogensinde. Cyberangrebet betød, at den irske sundhedsmyndighed HSE var nødt til at lukke alle sine it-systemer. Dette betød, at flere hospitaler måtte bruge pen og papir, og manglede adgang til systemer, rapporter og data. Flere sundhedstjenester blev hårdt ramt, mens vaccinationsprogrammet forblev upåvirket.

Den katolske kirke har længe været en central del af den irske identitet, og har spillet en betydelig rolle på adskillige samfundsområder og haft en stor indflydelse på den offentlige mening. Udfaldet af de seneste folkeafstemninger om fri abort og liberalisering af skilsmisseloven tyder dog på, at kirkens indflydelse på den irske befolkning er aftagende. I 2018 stemte 64,5 % for fri abort i Irland, og i 2019 stemte 82% af den irske befolkning for en liberalisering af skilsmisseloven.

 

Udenrigspolitik

Simon Coveney fra det liberalt-konservative parti Fine Gael blev den 27. juni 2020 genudnævnt som Irlands udenrigs- og forsvarsminister.
 
Irland blev sammen med Danmark og UK medlem af EF i 1973. Irland var et af de fattigste EU-lande på dette tispunkt og nød derfor godt af landbrugsstøtten og af finansielle tilskud fra EU´s strukturfonde. EU har derfor også haft stor indflydelse på udviklingen af det irske samfund og spillede en stor rolle i fredsprocessen mellem Irland og Nordirland, hvor EU har fremmet både den økonomiske og politiske integration. Irland er gået fra at være det fattigste EU-land i 1973 til at være en af EU’s rigeste lande i dag, hvorfor de også modtager mindre i tilskud og støtte fra EU end f.eks. Danmark.

Gentagne EURO-barometer-undersøgelser viser, at et betydeligt flertal af irerne mener, at EU-medlemskabet er gavnligt for Irland. Tilslutningen til EU og til euromedlemskabet er forøget i kølvandet af Brexit. Irland har en række forbehold i EU, herunder et retsforbehold, der i modsætning til Danmarks retsforbehold er en tilvalgsordning. På grund af Irlands (eneste) landegrænse med Storbritannien, deltager Irland ikke i Schengen-aftalen, men indgår i stedet i Common Travel Area (CTA) med UK. Det fælles rejseområde (Common Travel Area - CTA) har eksisteret mellem Nordirland og Irland siden grundlæggelsen af den irske fristat i 1922. 

Langfredagsaftalen (også kendt som Belfastaftalen) af 1998 mellem UK og Irland genindførte lokalt selvstyre i Nordirland og er fortsat grundlaget for fredsprocessen. Langfredagsaftalen endte den langvarige konflikt i Nordirland fra 1668-1998 (også kendt som The Troubles). Aftalen placerer Nordirlands forfatningsmæssige status i hænderne på borgerne, og et flertal vil gennem en folkeafstemning kunne beslutte, at Nordirland skal tilslutte sig et forenet Irland. Borgere født i Nordirland kan identificere sig som irske, britiske eller begge dele. Langfredagsaftalen har været under stigende pres grundet de seneste uenighederne mellem EU og UK i relation til implementeringen af Nordirlandsprotokollen.  
 
Et af Irlands vigtigste udenrigspolitiske udfordringer er i øjeblikket Brexit og i særlig grad Nordirlandsprotokollen. Protokollen indeholder bestemmelser for at undgå en hård grænse mellem Nordirland og Irland uden at underminere det indre marked. Protokollen er en permanent løsning for den nordirske grænse, som det dog er muligt at opsige for de nordirske politiske institutioner, hvilket tidligst kan ske fire år efter ophør af udtrædelsesaftalens overgangsperiode. Protokollen indebærer, at Nordirland fortsat vil være tilknyttet EU’s toldunion, og at import til Nordirland (også fra resten af Storbritannien) som udgangspunkt vil være dækket af EU’s toldsatser og -regler. Samtidig vil Nordirland dog formelt forblive i Storbritanniens toldområde og således indgå i landets fremtidige handelsaftaler med tredjelande. Modellen indebærer, at man undgår kontrol på selve grænsen mellem Irland og Nordirland, og at kontrol i stedet vil ske mellem Nordirland og resten af Storbritannien. Dermed sikres samtidig beskyttelse af det indre marked. 

Nordirlandsprotokollen er blevet mødt med modstand fra UK´s regering og fra unionister i Nordirland. Samtidig har EU kritiseret UK for deres manglende implementering af protokollen. I april 2021 opstod flere optøjer i Nordirland, der havde afsæt i den utilfredshed som flere unionister havde givet udtryk for i takt med implementeringen Nordirlandsprotokollen.  

Den irske førsteprioritet er implementeringen af protokollen, herunder at undgå en hård grænse mellem Irland og Nordirland og at beskytte det indre marked. Man ønsker ikke at genforhandle protokollen, da den anskues som den eneste mulige løsning til at beskytte Langfredagsaftalen. Den irske regering ser helst, at der findes pragmatiske og fleksible løsninger for de reelle praktiske problemer, protokollen har skabt for erhvervslivet i Nordirland og britisk-nordirsk handel. 

 

Irland er det EU-land, der vil opleve de væsentligste konsekvenser af Brexit på grund af de tætte bånd til UK både økonomisk, handelsmæssigt og politisk. Nye data fra Central Statistics Office (CSO) viser allerede, at Brexit har påvirket handelsstrømmene mellem Irland, UK og EU. Man har i 2021 set en stigning i importen af varer fra EU til Irland og et kraftigt fald i importen af varer fra Storbritannien. Data for marts 2021 viser en stigning på import fra EU til Irland på 46 pct. sammenlignet med marts 2020. Irlands tredjelands handelsordninger fra EU startede, da Brexit-overgangsperioden sluttede i begyndelsen af 2021. Data viser, at britisk import til Irland faldt med næsten en tredjedel til under 1 mia. euro i 2021. Det største fald i importen af britiske varer blev set i importen af fødevarer, hvor den britiske import i første kvartal i 2021 faldt med 60 pct. sammenlignet med første kvartal af 2020. Ændringerne i handelsstrømmene kommer som følge af irske virksomheders ønske om at åbne nye forsyningskæder direkte fra kontinentet for at undgå told, afgifter, papirarbejde og leveringsforsinkelser på varer fra Storbritannien. Der er efter Storbritanniens udtrædelse af EU også blevet oprettet flere direkte færgeruter fra Irland til kontinentet. DFDS har eksempelvis åbnet en direkte rute fra Nordfrankrig til Irland. 

Virkningen på den irske eksport til Storbritannien er ikke nær så udtalt. Den irske eksport til Storbritannien er kun faldet med omkring 3 pct. i marts 2021 sammenlignet med marts 2020. 

Irland har fastholdt militær neutralitet siden 1939, og er således ikke medlem af NATO, men har i mange år deltaget i fredsbevarende FN-missioner. Det er kendetegnende for Irland, at FN-samarbejdet prioriteres højt. Irland har været medlem af FN’s sikkerhedsråd siden januar 2021 og vil være det for en toårig periode. I sikkerhedsrådet arbejder Irland intensivt med nøgleopgaver som humanitær adgang til Syrien, atomaftalen med Iran, kvinder og fred, menneskerettigheder og humanitær folkeret. Dertil har man presset på for at få vanskelige sager på dagsordenen såsom: kravet om stop for voldshandlingerne i Tigray, menneskerettigheder i Myanmar, Yemen, Libanon, Mali, Sahel og Somalia (hvor Irland er formand for sanktionskomitéen).
 
Irlands udviklingsbistand har været stigende de seneste syv år. 868 mio. EUR er afsat til udviklingsbistand i 2021. Dette er en stigning på 30 mio. EUR ift. 2020, og svarer til 0,32 pct. af landets BNI. Regeringens mål er dog at nå op på 0,7 pct. af BNI på linje med FN´s målsætning for udviklingsbistanden. 75 pct. af Irlands udviklingsbistand er målrettet ligestilling, mens emner som fattigdomsbekæmpelse, bekæmpelse af HIV/AIDS også er fokuspunkter. I 2020 blev der ligeledes oprettet en dedikeret klimaenhed i Irish Aid, der skal bidrage til at gøre en forskel i kampen mod klimaforandringerne.