Flytning til Irland

CPR

Flytning til udlandet

Hvis du skal flytte til udlandet, skal du - før afrejsen - anmelde flytning til folkeregisteret i den kommune hvor du er tilmeldt. Enhver der flytter til udlandet skal registreres som udrejst i CPR.

Hvis du skifter adresse i udlandet har du ret, men ikke pligt, til at få den nye udlandsadresse registreret i det danske folkeregister. Du skal give besked om adresseændringen til Borgerservice i din fraflytningskommune i Danmark, f.eks. pr mail, brev eller telefax.

Anmeldelsesfrist

Du skal anmelde flytning til folkeregisteret senest fem dage efter flytningen. Hvis du ikke anmelder flytning kan du få en bøde.

Ophold på mindre end seks måneder

Hvis du ikke opholder dig mere end seks måneder i udlandet, kan du bede folkeregisteret om fortsat at være registreret med bopæl i Danmark. Det kræver dog normalt, at du har fuld rådighed over din danske bolig i hele perioden. Det har du ikke, hvis boligen fx er fremlejet, lånt eller lejet ud. Hvis du ikke har fuld rådighed over boligen, kan kommunen dog lave en konkret vurdering af, om du kan blive boende, og altså stadig være registreret med bopæl i Danmark.

Hjemme i weekender og ferier

Hvis du på grund af arbejde opholder dig mere end seks måneder i udlandet, men tilbringer hovedparten af weekender, fridage og ferier på din bopæl i Danmark, har du også ret til at forblive registreret her i landet. Samme regel gælder for din ægtefælle/samlever og børn, hvis de er fulgt med til udlandet.

Det er alene kommunens afgørelse ud fra et samlet skøn, om man kan forblive registreret i Danmark ved ophold i udlandet på mere end 6 mdr. Som hovedregel er det primært faggrupper (fx lastbilchauffører) der oftest er hjemme i weekends, der opfylder kriterierne, når kommunen skønner i konkrete sager.

Sygesikring

Offentlig sygesikring

Hvis du flytter til udlandet, og ikke længere er tilknyttet folkeregisteret, ophører din sociale sikring i Danmark. Hermed vil du heller ikke være socialt sikret under eksempelvis ferieophold i Danmark.

Nogle lande har et skattefinansieret system som det danske, mens andre landes sociale sikring bygger på et forsikringsprincip, som du selv skal købe dig til.

Danmark har udover EØS-landene, indgået aftale om social sikring med en række andre lande: Canada, Chile, Israel, Kroatien, Makedonien (FYROM), Marokko, New Zealand, Pakistan, Québec, Schweiz, Slovenien og Tyrkiet. Kontakt landets ambassade, hvis du er i tvivl.

For en EU-borger er adgangen til det offentlige sundhedsvæsen bestemt af, hvorvidt man bliver betragtet som fastboende i Irland, dvs. om man bor, arbejder og betaler skat i Irland. Det nye blå EU-kort supplerer det gule sygesikringsbevis og gælder som udgangspunkt i de situationer, hvor man ikke er dækket af rejsesygesikringen. Det vil primært være aktuelt for kronisk syge, forretningsrejsende, au pairs og studerende. Det gule kort gælder stadig på langt de fleste rejser, men opholder man sig mere end en måned i udlandet, træder det blå EU-kort i kraft. Det fås ved henvendelse til egen kommune. Få mere information om det blå sygesikringskort i Irland her.

Privat sygesikring

Mange irere er medlemmer af en privat sygesikringsordning, hvilket berettiger dem til hurtigere behandling. Man skal dog påregne, at der skal gå mindst 6 måneders medlemskab ved visse ydelser, før man bliver dækket. Du kan læse mere om privat sygesikringsordning her.

Bil og kørekort

Som dansk bilist skal man først og fremmest være opmærksom på, at man kører i venstre side af vejen i Irland.

Et dansk udstedt kørekort er, jf. EU-reglerne på området, fuldt gyldigt i Irland.

Som fastboende i Irland har man dog mulighed for at få udstedt et irsk kørekort på baggrund af sit danske kørekort. Hvis du vil vide mere om regler, frister og pris for udstedelse af et irsk kørekort, kan du få mere information ved at klikke her.

Hvis du har mistet dit kørekort, skal du kontakte Færdselsstyrelsen og bede dem om at udstede et bevis på, at du er indehaver af et dansk kørekort. Du kan finde kontaktinformation for Færdselsstyrelsen her.

Import af køretøj til Irland

Alle importerede biler skal som hovedregel registreres og der skal betales VRT (Vehicle Registration Tax). Der er dog visse undtagelser, herunder biler medbragt ved f.eks. ferieophold.
 
For mere information om reglerne på området for import af køretøjer klik her.