Gå til indhold

cpr og sygesikring

Her kan du læse mere om CPR og sygesikring.

CPR

Flytning til udlandet

Hvis du skal flytte til udlandet, skal du - før afrejsen - anmelde flytning til folkeregisteret i den kommune hvor du er tilmeldt. Enhver der flytter til udlandet skal registreres som udrejst i CPR.

 

Anmeldelsesfrist

Du skal anmelde flytning til folkeregisteret senest fem dage efter flytningen. Hvis du ikke anmelder flytning kan du få en bøde.

 

Ophold på mindre end seks måneder

Hvis du ikke opholder dig mere end seks måneder i udlandet, kan du bede folkeregisteret om fortsat at være registreret med bopæl i Danmark. Det kræver dog normalt, at du har fuld rådighed over din danske bolig i hele perioden. Det har du ikke, hvis boligen fx er fremlejet, lånt eller lejet ud. Hvis du ikke har fuld rådighed over boligen, kan kommunen dog lave en konkret vurdering af, om du kan blive boende, og altså stadig være registreret med bopæl i Danmark.

 

Hjemme i weekender og ferier

Hvis du på grund af arbejde opholder dig mere end seks måneder i udlandet, men tilbringer hovedparten af weekender, fridage og ferier på din bopæl i Danmark, har du også ret til at forblive registreret her i landet. Samme regel gælder for din ægtefælle/samlever og børn, hvis de er fulgt med til udlandet.

Det er alene kommunens afgørelse ud fra et samlet skøn, om man kan forblive registreret i Danmark ved ophold i udlandet på mere end 6 mdr. Som hovedregel er det primært faggrupper (fx lastbilchauffører) der oftest er hjemme i weekends, der opfylder kriterierne, når kommunen skønner i konkrete sager.

 

Flytning i udlandet

Hvis du skifter adresse i udlandet har du ret, men ikke pligt, til at få den nye udlandsadresse registreret i det danske folkeregister. Du skal give besked om adresseændringen til Borgerservice i din fraflytningskommune i Danmark, f.eks. pr mail, brev eller telefax.

 

Sygesikring

Hvis du flytter til udlandet for at arbejde og ikke længere har adresse i Danmark, er du heller ikke tilknyttet folkeregisteret.

Dermed ophører din sociale sikring i Danmark, og du skal aflevere dit gule sundhedskort til kommunen. Du er heller ikke socialt sikret under eksempelvis ferieophold i Danmark.

Nogle lande har et skattefinansieret system som det danske, mens andre landes sociale sikring bygger på et forsikringsprincip, som du selv skal købe dig til.

Danmark har udover EØS-landene, indgået aftale om social sikring med en række andre lande: Canada, Chile, Israel, Kroatien, Makedonien (FYROM), Marokko, New Zealand, Pakistan, Québec, Schweiz, Slovenien og Tyrkiet. Kontakt landets ambassade, hvis du er i tvivl.

 

Flere oplysninger

Du kan få flere oplysninger om flytning til udlandet ved at kontakte folkeregistreret i din kommune.

Du kan også læse mere i SKAT's pjece "Skatten - når du flytter til udlandet".

 

Sygesikring

Offentlig sygesikring

For en EU-borger er adgangen til det offentlige sundhedsvæsen bestemt af, hvorvidt man bliver betragtet som fastboende i Irland, dvs. om man bor, arbejder og betaler skat i Irland.

Det nye blå EU-kort supplerer det gule sygesikringsbevis og gælder som udgangspunkt i de situationer, hvor man ikke er dækket af rejsesygesikringen. Det vil primært være aktuelt for kronisk syge, forretningsrejsende, au pairs og studerende. Det gule kort gælder stadig på langt de fleste rejser, men opholder man sig mere end en måned i udlandet, træder det blå EU-kort i kraft. Det fås ved henvendelse til egen kommune.

Få mere information om det blå sygesikringskort i Irland her.

Privat sygesikring

Mange irere er medlemmer af en privat sygesikringsordning, hvilket berettiger dem til hurtigere behandling. Man skal dog påregne, at der skal gå mindst 6 måneders medlemskab ved visse ydelser, før man bliver dækket. Du kan læse mere om privat sygesikringsordning her.