Udlandsdanskeres valgret
Hvis et valg er blevet
udskrevet, så tjek venligst vores seneste nyheder, for at opnå konkret information om, hvordan du
afgiver din brevstemme, når
du befinder dig i udlandet.
Nedenfor kan du læse mere om din valgret som udlandsdansker.
Hvis du bor permanent i Irland, har du som udgangspunkt ikke ret til at stemme til valg og folkeafstemninger i Danmark. For at kunne stemme, skal du falde ind under en af de følgende grupper for at kunne optages på valglisten og derfor være berettiget til at deltage i valg i Danmark:
- Personer der opholder sig i udlandet og agter at vende tilbage indenfor 2 år efter udrejsen.
- Personer der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste i udlandet
- Personer der er udsendt af en dansk offentlig myndighed, en herværende privat virksomhed, eller forening
- Personer der er ansat i en international organisation i udlandet, som Danmark er medlem af.
- Personer der er udsendt af en dansk hjælpeorganisation
- Personer der studerer i udlandet
- Personer der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige årsager.
- Personer der opholder sig i udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget må sidestilles med ovennævnte personer.
Personer der lever op til ovenstående krav kan ansøge om at komme på valglisten.
Ansøgning om optagelse på valglisten skal ske igennem borger.dk på følgende link: optagelse på Folketingsvalglisten (borger.dk) eller ved at udfylde dette ansøgningsskema og sende til din seneste bopælskommune i Danmark.
Yderligere informationer om udenlandsdanskeres valgret kan findes her.