Gå til indhold

Sektorer i fokus

Medicinal- og farmaceutindustrien er det primære omdrejningspunkt i samhandlen mellem Danmark og Irland. Der er imidlertid også en stærkt stigende efterspørgsel på danske løsninger inden for særligt energi og miljø samt ICT. Nedenfor kan du få et kort overblik over disse sektorer samt finde links til mere dybdegående sektoranalyser.

Vedvarende energi, forsyning og grøn teknologi

Irland har nogle af verdens bedste vedvarende energiressourcer (vind, vand og biomasse). Derudover har Irland et stort potentiale og ønske om at udvikle en industri inden for vedvarende energi. Regeringen lancerede i 2015 en ambitiøs energiplan med målet om at reducere Irlands CO2-udledninger med 85 - 90 % inden 2050. Endvidere kigger irerne særligt mod Danmark og danske erfaringer, hvorfor danske virksomheder med ekspertise inden for energieffektivitet og vedvarende energi har gode muligheder.

Du kan også læse mere om Irlands energi- og forsyningspolitikker på Kommunikation- Klima- og Miljøministeriets hjemmeside. Yderligere information kan desuden findes hos The Environmental Protection Agency Ireland, Sustainable Energy Authority of Ireland og Irish Water.

Information, kommunikation og teknologi (ICT)

Irland har stor tilstedeværelse af internationale ICT-virksomheder og fordelagtige rammer med lav selskabsskat, ung og talentfuld arbejdskraft og gode støttemuligheder til start-ups. Man har formået at placere sig selv som et europæisk centrum for IT og teknologi (ICT), hvorfor Irland er anerkendt som Europas 'Heart of Tech'. Mange globale ICT-firmaer har valgt at placere en stor del af deres europæiske aktivitet i landet, og sektoren tegner sig som en af de største på øen – både i form af import, eksport og antal beskæftigede. Fra regeringens side er der især fokus på digitalisering af det offentlige, samt FinTech-sektoren.

Der er muligheder for danske virksomheder, som kan tilbyde erfaringer eller effektive, innovative eller økonomiske løsninger inden for offentlig digitalisering og finansiel teknologi.

Klar til at udforske det irske marked?

Den danske ambassade i Dublin kan hjælpe danske virksomheder med at etablere sig og udvikle salg i Irland. Vi kan bl.a. tilbyde:

  • Information om og introduktion til det irske marked, herunder assistance til belysning af konkurrencesituation og markedsforhold
  • Salgspotentialer, herunder afsætningsmuligheder og salgskanaler
  • Rådgivning i form af generel eksportrådgivning, finansiering, opstart af virksomhed i Irland, med mere
  • Udførende bistand i form af inddrivelse af kommercielle fordringer, udlejning af lokaler, fremskaffelse af publikationer, mv.

Hvis du vil vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, er du velkommen til at kontakte den danske ambassade i Dublin på [email protected] eller +353 (0)1 475 6404.

Om Irland

Irland består af 26 counties, og hovedstaden Dublin er beliggende på østkysten ved Det Irske Hav. Irsk (gælisk) og engelsk er Irlands to officielle sprog, men engelsk er det mest udbredte. Irland er medlem af EU og deres valuta er euro. For mere information om Irlands økonomi, geografi, historie og politiske system se her samt økonomiske nøgletal.

Nordirland (Ulster) består af seks nordøstlige counties og er en del af Storbritannien. Den regionale hovedstad er Belfast, der også ligger på østkysten, ca. to timers kørsel nord for Dublin.

Lighederne mellem de britiske og irske markeder er mange, men der er også forskelle. Blandt andet har hvert land sin skatte- og selskabslovgivning samt forskellig EU-støtte. Dertil har landene hver deres valuta, idet Irland er medlem af eurozonen, hvorimod man i Nordirland anvender engelske pund.
 

Samhandel mellem Danmark og Irland

Der er gode kommercielle relationer mellem Irland og Danmark. Den dansk-irske samhandel er essentiel, og Irland var således Danmarks 24. største eksportmarked i 2020. Eksporten toppede i 2007, hvor irerne aftog danske varer for 8,5 mia. kroner, men tallet er sidenhen skrumpet i kølvandet på Irlands økonomiske afmatning. I 2020 eksporterede Danmark samlet set for 5,0 mia. kroner varer, hvilket svarer til 0,71% af den samlede danske vareeksport, og tjenesteydelser til Irland. Den vigtigste eksportvaregruppe i 2018 var medicinske og farmaceutiske produkter, og der sås desuden en stor stigning i vareeksport af transportmidler. Den danske import fra Irland beløb sig i 2020 til 6,4 mia. kroner. Danmark importerer primært medicinske og farmaceutiske produkter samt tjenesteydelser fra Irland.

 

Irsk forretningskultur

At gøre forretning i Irland er næsten som at gøre forretning i Danmark, når det kommer til kontortider, påklædning, omgangstone m.m. Der er dog små kulturelle forskelle, som det er godt at være bekendt med, inden man giver sig i kast med at handle med irerne.

Irland har generelt en afslappet forretningskultur. Med hensyn til påklædning er irerne dog mere konservative end de fleste i Danmark. Jakkesæt og slips er forventet. Det betyder dog ikke, at man ikke kan mødes i uformelle omgivelser. Det er stadig ikke unormalt, at møder afholdes på den lokale pub eller en restaurant, hvor alkoholindtaget ifm. møder normalt vil være beskedent. Irerne er nemlig meget beslutsomme i en forretningssituation. Man forventer at gøre kort proces i forhandlingssituationen.

For irske forretningsforbindelser er netværk, fortrinsvis blandt irske kontakter, normalt af stor betydning. Det gælder specielt familiefirmaer, hvor der ofte vil være flere familiemedlemmer ansat i forskellige dele af organisationen. Det gælder derfor om at blive accepteret som en del af dette netværk, hvilket bl.a. kan indebære, at man deltager i sociale begivenheder, hvis man opholder sig i landet på det pågældende tidspunkt.

Forretningsmøder starter typisk med uformel "small-talk". Dette skaber en afslappet stemning parterne imellem. Forvent at tale om vejret, sport (fodbold, rugby eller de gæliske sportsgrene) og det sociale liv. Der er kun ganske få ting, man bør undgå at spørge ind til i en forretningssituation. Her kan f.eks. nævnes alder, familiestatus, religion og holdningen til konflikten i Nordirland. Selvom mange irere er villige til at diskutere disse emner under private former, passer emnerne sig ikke til en åben diskussion i en forretningssituation. Man skal også undlade adfærd og udtalelser, der kan tolkes som arrogance.

Tiltaleformen vil i udgangspunktet være formel, men vil hurtig skifte præg pga. den indledende uformelle samtale. Man kommer hurtigt på fornavn med sine forretningspartnere. Visitkort uddeles direkte til involverede parter og gerne i starten af mødet.

Det er normalt at genoptage den uformelle snak, når den forretningsmæssige del af mødet er overstået, og alle aftaler for det videre forløb er på plads. Det er en meget vigtig og integreret del af forretningskulturen i Irland, som ofte fortsætter efter arbejdstidens ophør på den lokale pub til en fyraftens-pint.

 

 

Rammebetingelser, handelsbarrierer og moms 

Da Irland er en del af EU-samarbejdet, er der ikke nogen handelsbarrierer af betydning for den danske eksport til Irland. På The Trade Councils danske hjemmeside kan du finde yderligere information om udfordringerne og barriererne for dansk eksport på globalt plan. Find informationerne her.

Den irske moms ('Value Added Tax', VAT), opkræves stort set som i Danmark. Standardsatsen er 23 %, men der er en række varer, der er momsfritaget, f.eks. føde- og drikkevarer, medicin og børnetøj. Et udenlandsk selskab, som opererer midlertidigt i Irland med henblik på at sælge tjenesteydelser eller varer, har pligt til at lade sig momsregistrere ved de irske myndigheder uanset værdien af omsætningen i Irland. Yderligere information kan findes hos de irske skattemyndigheder, Irish Tax and Customs.